Et af vores store oensker, for rejsen rundt i Indien, er absolut at faa et glimt af en stor royal bengalsk tiger. Dette er paa ingen maade garanteret, da tigeren er den mest truede kat i verden (1910: 100.000 tigere 2002: 3500 tigere 2007: 1400 tigere). Denne tilbagegang goer et glimt af en vild tiger til et ufatteligt sjaeldent syn, men vi vil straekke os meget langt.

Vi havde derfor bestilt en tur til Mudumalai National Park, som egentlig er en af de ukendte nationalparker og derfor paa ingen maade turistet. Her fik vi en personlig guide mr. Kutan, men af venner kaldt Mowgli, som lovede os at goere alt for at finde en stribet kat. Det unikke ved Mudumalai er, at det er et af de eneste steder i verden, hvor man kan faa lov til at trekke i selve nationalparken. Det betyder altsaa, at man kan komme ubehagelig taet paa dyrene og man er absolut ikke beskyttet. Udover tigre er omraadet beboet af alt fra vilde elefanter, sambaer, hjorte, langur aber, paafugle, leoparder, sorte panthere, bison og vandboefler.

Tigeren er alle de andre dyrs fjende nummer et, hvilket betyder, at man maa vaelge, hvad man vil lede efter, da man i den vilde natur ikke er sikker paa noget som helst. Vores oenske var dog helt klart at satse big time og gaa efter tigeren.

Tidligt den foerste morgen klokken 6 hentede vores guide os, hvor vi med jeep blev koert saa langt som muligt, hvorfra vi fortsatte til fods. Efter at have trekket en times tid kom vi til et aabent areal, som normalt iflg. Mowgli er fyldt med diverse dyr, men ikke denne morgen. Det kunne kun betyde en ting: tigeren var i naerheden, og der gik dog heller ikke laenge, foer vi fik de foerste beviser i form af friske fodspor og en nedlagt bison. Vi listede os igennem meget taet buskads og pludselig hoerte vi et kaempe BROEL! Vi stod helt stille og sveden begyndte at dryppe fra Mowglis pande (som vi alle ved fra Junglebogen, er Mowgli og Shar Kaan ikke gode venner). Vi forsoegte herefter at opspore tigeren, men desvaerre uden succes - den var vaek. Paa den sidste del af trekking-turen saa vi dog langur-aber, hjorte, sambaer og bison.

Eftermiddagens hede er absolut ikke egnet til at se dyr, hvilket betoed, at vi derfor gik paa besoeg hos en lille stammelandsby, hvor vi fik lov til at se, hvordan de vasker de elefanter, som de bruger i deres landbrug - vi fik os en sving-om med en baby-elefant, hehe.

Sent paa eftermiddagen begav vi os endnu en gang ud paa trekking i skoven. Vi havde dog ikke gaaet mange meter, foer vi maatte saette os ned paa hug bag en busk, da aberne lavede en form for alarm-kald fra traetoppene, hvilket iflg. Mowgli betyder, at de har set en stor kat (panther, leopard eller tiger). Vi kravlede dernaest igennem meget taet buskads for at oege vores chance for et glimt af en tiger. Pludselig kom vi frem til omraader med store bambusbuske, som naermest dannede smaa huler ved breden af en lille flod - dette er det ideelle tiger-habitat. Her var Mowgli igen temmelig 'bange' for at stoede ind i en tiger, da vi i saa fald ville have moedt den paa en meters afstand - lige taet nok og vores hjerter bankede som aldrig foer - INTENS oplevelse. Herefter listede vi os ned til en lille skraent ved breden af floden og DER paa den anden side af floden, saa vi en tiger spraenge ind i budskadset. Et vanvittigt kick, da pulsen var hoej, men Mowgli turde ikke fortsaette 'jagten' i det taette budskads. Vi havde en fed foelelse, men alligevel foeler vi ikke, at vi har set et ordentligt close-up.

Vores tredje og sidste trek var naeste morgen og her kom vi pludselig paa lidt af en loebetur, da vi befandt os midt imellem to grupper elefanter, som kunne hoeres paa begge sider - absolut ikke det rigtige sted at staa. Hvad angaar vilde elefanter er de faktisk de farligste, naar man bevaeger sig til fods, da de vil goere alt for at beskytte deres unger og hvis de ser et menneske, vil de automatisk angribe instinktivt - de vejer altsaa 6 tons og loeber 55 km/t - ellers tak:) Ude paa et aabent graesareal satte vi os og fik oeje paa en stor flok elefanter (16-17 voksne og 3 unger), saa det var med at have listeskoene paa - en stor oplevelse.

Dette var absolut ikke en foto-safari i Afrika, hvor man er sikker paa at se dyr, hvilket betyder, at vi ikke har ret mange billeder herfra. Der er ikke tid til at kigge gennem en linse, naar man trekker blandt vilde dyr. 

Alt i alt en rigtig intens oplevelse, hvor man konstant kunne fornemme en masse dyr omkring en. Bagefter fortalte Mr. Kutan, at det vi havde foretaget os, rent faktisk var temmelig risikabelt og han aldrig ville have faaet en inder med paa en saadan tur, da de er panisk bange for tigere.
Dette har dog ikke slaaet de frygtloese opdagelsesrejsende ud og vi forsoeger sandsynligvis at komme paa sporet af Panthera Tigris igen.