Vi har brugt en del tid paa at laese om Indien, hvilket vi er glade for, men den mentale forberedelse er umulig. Vi er floejet omkring halvejs 'hjemad', men vi foeler det som om, at vi er paa en anden planet - noej hvor er vi langt fra den verden vi kender.

Vi landede i Mumbai og brugte kun to dage der, og vi kunne derefter ikke holde ud at vaere der laengere. Arealmaegssigt er den ikke stoerre end Melbourne, hvor der bor ca 3 millioner, men i Mumbai bor der altsaa over 20 millioner, saa det er ikke svaert at regne ud, at der er mennesker OVERALT. Det er ubetinget en af verdens fattigste byger, 10 af de 20 millioner bor i verdens stoerste slumkvarter Dharavi. Vi saa ikke andre hvide mennesker i to dage og hver gang vi bevaegede os uden for en doer havde vi 20 fattige mennesker i haelene, som tiggede efter mad, vand og penge. Folk raabte, graed og skreg og hev os i toej og ben. Paa et tidspunkt sad vi paa hug paa gaden og 'fodrede' en lille pige med vand igennem hendes haender (da de har saa mange sygdomme, skulle hun ikke roere flasken). Folk sad og sked paa gaden, og folk uden ben eller arme laa doende i rendestenen. Kan I forstaa, hvorfor vi skyndte os ud af den by?
Det er det mest vanvittige sted vi nogensinde har vaeret, ALDRIG foer har vi set saa forfaerdelig og rammende en fattigdom - det er virkelig ekstremt.

Alene taxaturen fra lufthavnen til vores 'hotel' boed paa den som sagt konfronterende fattigdom, hvor folk sad og sked midt paa vejen i nok verdens mest vanvittige trafik. Her er absolut ingen regler og vores taxachauffoer, koerte da ogsaa ind i en anden bil. Og hvad goer man ved det - stikker armen ud af vinduet og raaber undskyld. Her blev i oevrigt ogsaa rigtig glad for vores Lonely Planet, da ingen mennesker vidste, hvor vores hotel laa. Efter en vaesentlig forlaenget taxatur endte vi dog op i en lille mogbeskidt gyde, hvor vores saakaldte 'hotel' laa. Vores vaerelse laa midt i bygningen, dvs. ingen vinduer, men tilgengaeld kun halve murer. Det var ekstremt lyst og lydt - hurra for oerepropper og flybriller ;)

Efter at have sundet os lidt skulle vi ud at spise. Vi havde begge glaedet os til det indiske mad, da vi begge kan lide staerk mad. MEN rolig nu, slap lige af med de krydderier. Da vi bestilte vores foerste maaltid begik vi den fejl ikke at sige medium spicy og vi maatte desvaerre lade det gode mad staa, da det braendte helt nede i storetaaen - vi har laert af vores fejl og elsker nu indisk mad med en kold oel til at tage kradsen i halsen.

Naeste dag lejede vi en chauffoer, som tog os rundt i Mumbai. Han viste os Gateway of India (naermest som Triumfbuen i Paris), Taj Hotel, stor bazar, hinduistisk tempel, Djaravi (verdens stoerste og mest primitive toejvaskeri) samt solnedgangen paa Mumbais oase Chowpatty Beach - nok det eneste sted i byen, hvor du kun fjernt kan hoere trafikken.

Det er en oplevelse i sig selv blot at koere rundt i Mumbai og opleve, hvilket anderledes liv der leves her.

Det saetter tingene i perspektiv!