Nu var tiden kommet til at forlade paradis efter to afslappende uger i Goa. Turen gik nu mod den hellige by Hampi, som ligger midt inde i Indien. Vi havde ellers planlagt at rejse udelukkende med tog, men dette kunne ikke lade sig goere med saa kort varsel, saa vi var tvunget til at tage jalla-bussen i 14 timer:) I Indien koerer busser boigstaveligtalt ikke paa skinner og vejene i det her land er saa godt som ikke eksisterende. De steder vi var saa 'heldige' at finde asfalt, var hullerne dybere end humoeret var hoejt. Vi har en teori om at damen, der bookede vores billetter absolut ikke broed sig om os og dette var saa STRAFFEN..
Denne saakaldte deluxe-bus var absolut ikke luksurioes, men derimod lille, overbooket, varm og ikke mindst vanvittig klaustrofobisk, da man hver isaer fik tildelt en form for lille 'kabine' i kistestoerrelse. Her tilbragte vi saa natten paa verdens daarligste veje uden at lukke et oeje, da vi flere gange blev kastet op i 'kistens' loft, da buschauffoeren med 80 km/t bragede hen over dybe huller.
I loebet af turen fik specielt Anders det daarligt og maatte rent faktisk konstateres koeresyg. Han var dog ikke alene, eftersom hver gang bussen stoppede for at fylde 2 liter benzin paa af gangen (spares, hvor der spares kan) vaeltede folk ud af bussen for at braekke sig - vanvittigt! Under selve turen var der ikke meget at foretage sig udover at lytte til sin ipod. Under natten sad Anders ret op og ned med en plastikpose i den ene haand og sin ipod i den anden. Pludselig prikkede han Kristian paa skulderen og vendte skaermen over mod ham og teksten: AC-DC - Highway to hell, kunne trods situationen ikke holde Kristian fra at bryde ud i latter. Derfor har denne sang nu en symbolsk betydning for os og vil altid minde os om den 'dejlige' indiske jalla-bus.

Det blev lyst og vi fandt her os selv midt ude i ingenting, men omgivet af larmende minetrucks. Her holdte vi i en 14 km lang koe og i loebet af 2 timer bevaegede vi os 100 meter. Pludselig blev den klaustrofobiske fornemmelse forvaerret, da solen efter 12 timer i denne moerke bus gjorde os opmaerksomme paa 'kistens' stoerrelse, temperatur og ikke mindst manglende renlighed - FOEJ!

Eter 5 timers forsinkelse ankom vi til en stor jordplads midt inde i Indien, og efter et par minutters forvirring fandt vi ud af, at dette rent faktisk var busstationen.

Velkommen til Hampi :)

Fortsaettelse foelger