Da vi stod af vores forsinkede tog (en meget moerk aften) havde vi intet sted at sove. Vi fangede en taxachauffoer og fik ham til at koere os til Baga, da Anders netop har vaeret her foer. Vi koerte igennem marker og smaa landsbyer, inden vi kom til denne lille turistperle midt i fattigdom. Vi fandt et udemaerket sted at bo og gik ned til det Beach Shack, hvor Anders og hans familie var for fire aar siden. Folkene i Beach Shacket kunne genkende Anders og gensynsglaeden var stor. Vi blev virkelig vartet op og foelte os som en del af en lille familie. De ville staa paa hoved og hale for, at vi havde det godt. Under middagen fortalte en af de ansatte, at hans onkel havde et hus helt nede ved stranden, og hvis vi var interesseret, maatte vi leje et stort vaerelse med balkon og havudsigt til meget billige penge. Dette saa vi paa naeste dag og det var ikke svaert at traeffe en beslutning. I loebet af 5 min. var vi flyttet.
Vores dage i Baga blev mest af alt brugt nede ved vores venner ved Beach Schacket og vi fik os da ogsaa to nye venner. Vi moedte to svenske backpackere, Madelene og Deseree, som vi brugte noget tid sammen med.
Efter nogle dage paa stranden tog vi soendag en tuk tuk til Calangute (naerliggende by), hvor vi skulle besoege en gammel indisk dame, som Anders og hans familie kender. Hun vidste ikke, at vi kom og pludselig foelte man sig, som en del af programmet Sporloes :) Hun blev da ogsaa utrolig overrasket, da hun aabnede doeren, men var i begyndelsen ikke helt sikker paa, hvem Anders var. Det tog dog ikke mange sekunder, foer hun sagde hans navn. Her fik en rigtig god snak med hende og hendes bror over en oel og nogle snacks. Vi brugte faktisk naesten 3 timer hos hende, da der var sket meget de sidste fire aar, siden Anders sidst havde set hende.
Dagen efter tog vi sammen med de to svenskere ud til en nationalpark (et par timer fra kysten), hvor Indiens andenhoejeste vandfald er. Inden vi naaede saa langt, skulle vi dog ud paa en lang jeeptur igennem junglen, over floder og marker - rigtig underholdende. Da vi naaede frem til vandfaldet var vi godt svedige og traengte derfor til en dukkert. Vandet kommer fra bjergene og er meget koldt. Alle indere stod paa kanten og turde knap nok dyppe storetaaen, men saa kom de vante skandivanere og vi sprang alle fire direkte i - inderne gloede godt nok en hel del. Her fodrede vi ogsaa aber med frugt og noedder.
Opholdet i Baga var rigtig hyggeligt og for Anders sjovt at gense denne lille flaekke, men nu tager vi videre til Sydgoa - naermere bestemt Palolem. Beretning foelger.
Indien
Dansk |