Sent fredag aften ankom vi til Cambodias hovedstad Phnom Penh. Vi fandt hurtigt et fint lille vaerelse i naerheden af byens pulveriserende liv ved floden, hvor der ligger den ene restaurant og bar efter den anden - et rigtig hyggeligt omraade. Her fandt vi da hurtigt et par stamsteder med god mad, fodbold og billig oel, saa alt var i sin skoenneste orden.

Dette staar i klar kontrast til Cambodias historie, som indtil for ca. 10 aar siden stadig var praeget af uroligheder foraarsaget af Khmer Rouge, som fra 1975 - 1979 udoevede et folkemord paa landets befolkning. Her blev adskillige millioner af mennesker tortureret og draebt, saa det er i sandhed en barsk historie. Dog er landet siden urolighederne ved at komme paa fode igen, og vi er imponeret over, hvor hurtigt det gaar.

Naeste dag tog vi derfor ud til Khmer Rouges tidligere hoejborg - S21 - som var dets sikkerhedshovedkvarter med et tilhoerende torturfaengsel. Dette faengsel var ikke overdrevet stort, men i den grad effektivt. Her gik vi tavse rundt i to timer og saa det ene torturkammer efter det andet 'dekoreret' med torturinstrumenter og store billeder fra deres brug. Ydermere var der et kaempe 'galleri' af alle mennesker, som har siddet i S21. Det var alt fra forretninsmaend, moedre, boern, ministre, intellektuelle og saagar Pol Pots egne soldater (han var leder af Khmer Rouge). Det, at faengslet oprindeligt var en almindelig folkeskole, gjorde bestemt ikke oplevelsen mere bizar - legepladsen i gaarden stod der stadig, men Khmer Rouge brugte den til tortur. Oven paa den oplevelse var vi doedtraette og orkede ikke mere den dag.

Vi var dog ikke faerdige med at udforske den Cambodianske historie, saa soendag tog vi ud til 'Killing Fields', som er stedet, hvor millioner af mennesker blev draebt af Khmer Rouge. Her var den ene massegrav efter den anden, og da det stadig er saa nyt, laa der baade knogler, toejrester og kranier rundt omkring - ubehageligt. Da vi lige dagen forinden havde set faengslet, hvor nogle af disse ofre havde siddet, gav det blot en stoerre forstaaelse for Khmer Rouges brutalitet.

Bizart nok, blev vi herefter koert ud til Shooting Range af en ivrig tuk tuk-chauffoer, som er et sted, hvor man forlyste sig med det ene store vaaben efter det andet paa en lukket bane - alt fra AK47, M16, haandpistoler, Magnum til bazooka og haandgranater kunne afproeves. Da vi kom derud, fik vi at vide, at vaabnene var levn af Khmer Rouge, hvilket jo betyder, at de sandsynligvis har utrolig mange menneskeliv paa samvittigheden  og efter vores oplevelser de to sidste dage, havde vi ikke laengere lyst til at skyde, selvom det sikkert havdde vaeret en fed oplevelse.