Vi har flere gange paa vores tur forsoegt at booke et skydive, men dette er blevet aflyst tre gange pga. misforstaaelser og vind og vejr. Endelig venner, saa lykkedes det os!! Vi tog onsdag morgen bussen ned til Gold Coast Airport og i loebet af denne bustur blev der ikke udvekslet ret mange ord. Vi sad i hver vores side af bussen og gloede tavst ud af vinduet. Frygten var stor. Det skyldes bl.a., at vi i loebet af den sidste maanedstid har hoert utrolig mange ubehagelige historier fra skydive, som ikke gik helt efter planen. Her snakker vi om faldskaerme, der ikke foldede sig ud (regn selv ud, hvad der saa sker), reserveskaerme der har vaeret i brug pga. fejl samt braekkede ben under landing. Alligevel var det denne frygt, som fristede os til at kaste os ud fra et fly i 5 km hoejde!

I den ene ende af flyvepladsen laa en lille hangar, hvori der stod verdens mindste cesna fly. Det stod og ventede paa to danske drenge, der skulle kaste sig ud og forhaabentlig faa deres livs adrenalin-kick. Inden dette skulle vi dog skrive under paa 'smaating' saasom, at det fuldt ud er paa eget ansvar og skulle det gaa galt, var der ingen erstatning i vente. Teksten: Skydive is a high risk activity which can cause serious damage or death, gengik uhyggelig mange gange. Den var saagar skrevet paa siden af flyvet. En serioes form for sort humor. Vi fik selvfoelgelig ogsaa en del instruktion og blev gjort klar med udstyr og det skal siges, at de var utrolig professionelle og de formaadede virkelig at tage toppen af frygten. Inden vi gik ombord paa flyet, blev der ivrigt spurgt fra instruktoererne, om der maatte laves tricks undervejs. De to dumme danskere sagde self. bare ja.

Flyet lettede og jorden blev stille og rolig meget fjern. Da vi naaede til 3000 fod spurgte vi dumt, om vi snart var der - svaret var blot en haanelig latter (Vi sprang fra 15000 fod), saa vi var kun 1/5 oppe. Dog skal det naevnes, at udsigten fra det lille propelfly var rigtig flot. Efterhaanden som flyet naaede de 15000 fod begyndte nervoesiteten serioest at slaa igennem - stilheden var naermest larmende og man taenkte for sig selv: Hvad fanden har du gang i. Flyturen skulle kun have taget 30 min., men pga. flytrafik under os blev den forlaenget med yderligere 20 min. (vi skulle jo noedigt springe ned i en jumbo), hvilket jo ikke ligefrem hjalp paa de bankende hjerter.

PLUDSELIG floej doeren op og vi kunne se 5 km ned - big mistake. Instruktoeren satte sig paa kanten af flyet, og da man er spaendt foran ham, haenger man fuldstaendig frit paa ydersiden af et fly i fuld fart - paent ubehageligt. Han spurgte, om man var klar. Vi rystede blot paa hovedet og han lod sig falde forover. YIIIIIIIIAAH et konstant sug i maven - aldrig oplevet noget lignende - foelelsen bare af at falde og falde er vanvittig. I det 70 sekunders fritfald halverer man afstanden til jorden med 250 km/t - ubeskriveligt. Vi havde jo sagt ja til tricks, saa pludselig havde vi hovedet foerst, ryggen mod jorden (kunne virkelig se, hvor lille flyet var blevet) samt kolboetter - YIIIAH. Faldskaermen udloeste sig til UG og det sindsyge larmende sug blev oejeblikkelig afloest af total stilhed. Idet faldskaermen folder sig ud, gaar man i et split sekund fra 250 km/t til 40 km/t og man flyver derfor igen ca. 100 meter op i luften - fed foelelse.
Faldskaermsturen var flot og vi fik selv lov til at styre (skide skaegt). Der var smaa pukkelskyer den dag og vi cirkulerede ned omkring en af dem og tog en 'gaatur' henover den, hehe. Anders landede et par sekunder foer, og da Kristian landede, stod han og hoppede og skreg af grin. Dette var det ultimative adrenalin-kick, og vi stoppede foerst med at ryste paa haanden flere timer efter.

En oplevelse, som virkelig har gjort indtryk paa os, og moedre, det er 'desvaerre' nok ikke sidste gang, at vi har hoppet ud fra et fly.