Oven paa en dag med en god gang toemmermaend sagde vi onsdag morgen (alt for tidligt) farvel til Helle og Asbjoern samt pigerne i Sydney, hvor vi tog bussen op ad kysten. Vores foerste stop var kystbyen Port Macquarie, som normalt ikke er kendt blandt turister. Her var dog nogle backpackere og isaer surfere. En meget laidback lille flaekke, hvor livet gaar ud paa at surfe, nyde solen og udskyde sine problemer til i morgen. Her skulle vi selvfoelgelig proeve at surfe for foerste gang. Det er dog svaerere, end man regner med, saa vores foretrukne sport er blevet boogiesurfing, hvor man tager det kortere og bredere board foran sig i straekte arme og fanger de enorme boelger fra siden, lige foer de knaekker. Fanger man dem paa det rigtige tidspunkt, er det hylende morsomt, og man surfer midt inde i den 2-3 meter hoeje bue af vand. Man skal dog indstille sig paa at blive godt og grundig kastet rundt med (for det er jo absolut ikke hver gang man rammer den rigtigt). I begyndelsen kan det vaere ret saa skraemmende at moede en boelge, som er dobbelt saa hoej som en selv - Vesterhavet gaa hjem! ;)
Et par dage efter sprang vi atter paa bussen og koerte et par timer nordpaa til den noget stoerre by, Coffs Harbour. Her var dog maerket af eftervirkningerne fra cyklonen, saa vi havde praktisk talt to fulde dage med regn og blaest. Saa heldigvis var det weekend og Coffs Harbour har et fantastisk natteliv og tilfaeldigvis boede vi oven paa den stoerste natklub i byen. Saa i stedet at vaere irriteret over, at man ikke kan sove pga. bassen, saa kan man jo lige saa godt selv vaere en del af festen.
I loebet af soendagen fandt vi i sandhed ud af, at januar er hoejsaeson paa den australske oestkyst og det var praktisk talt naesten umuligt at finde et sted at sove op ad kysten. Vi maatte derfor omlaegge vores planer en smule og stoppe to steder, inden en af vores foretrukne byer Byron Bay. Foerste stop efter CH var den lille bitte flaekke Ballina, som er kendt for dens fantastiske seafood, men men vi lever jo paa et backpackerbudget, saa vi fik pasta og daasetun - mums;) Efter en enkelt overnatning her koerte vi tirsdag morgen videre til Lennox Head. En 'by' som i endnu hoejere grad er laidback og totalt uden bekymringer - alle er venner og intet er et problem - love, peace and harmony ;) Efter et par gode surfs i hippiernes hoejborg tog vi bussen videre til Byron Bay - det forjaettede land.
Ved denne by ligger Cape Byron, som er Australiens oestligste punkt (Til de historieinteresserede: Her gik Captain Cook i 1761 i land og opkaldte det efter den dygtige navigatoer Byron) Dette er backpackernes hoejborg op ad oestkysten og slet ikke ligesom Ballina og Lennox Head. Her fik vi baade surfet, slappet af og gaaet i byen. (Drenge, bylivet sendte straks vores tanker mod naetterne paa bordene paa Tenne i de oestrigske alper). FEDT!
Selvom her er mange mennesker paa stranden og i vandet, kan vi lige saa godt vaere aerlige. Her VRIMLER med hajer - de helt store fisk. Byron Bay har af uforklarlige aarsager de sidste mange aar vaeret ramt af ekstremt mange hajangreb og vi talte med flere surfere, som pludselig var blevet jaget op af vandet pga. en finne under dem. Det foerste man goer, naar man kommer til stranden, er da ogsaa, at lokalisere hajalarmen og ikke gaa for langt ud. Den australske oestkyst har i oevrigt ikke hajnet, da dette bryder boelgerne for surferne. Men men, rolig nu, vi har stadig alle lemmer. ;)
Herfra tager vi bussen videre til Surfers Paradise, som I nok skal faa meget mere at vide om.
Australien
Dansk |