Som naevnt blev vi hentet torsdag middag af Helle, Thomas, pigerne og to af Thomas' amerikanske veninder - Sarah og Keri. Herfra koerte vi i to biler i tre timer ud paa den anden side af al lov og orden. Inden vi naaede til vores udtaenkte lejr, stoppede vi i den lille forladte guldgraver by Sofarla, som har et indbyggertal paa hele 60!! Byen er meget svaer at beskrive, men ja, det maa virkelig betegnes som at staa midt i en australsk western film - totalt surealistisk at folk bor ude i naesten ingenting - dette er det "virkelige" Australien. Folkene i byen er ligeledes svaere at karakterisere, men alle maend baerer slidte cowboy-bukser, laeder boots, outbackhatte og har ikke mindst et stort guldgraverskaeg - noej hvor maa det vaere varmt. Vi fik en enkelt oel paa pubben og vi foelte os naermest som et lille tilloebsstykke for de indfoedte i byen. De var tydeligvis ikke saa vant til besoeg fra "civilisationen" - en virkelig anderledes oplevelse.

Vi koerte videre af humplede grusveje til, ja, ingenting, kaldet Hill End, hvor vi endte med at slaa lejr ved en flodbred. Bilerne kunne paa ingen maade koere hel ned i dalen. Saa vi maatte slaebe alt vores grej 100 meter ned af en meget stejl og ulidelig varm bjergskraaning - god motion ;) For aftenen taendte vi baal og fik til aftensmad Helles hjemmebagte rugbroed, laekkert efter to uger med toast. Ved baalet sad vi og saa den flotteste nattehimmel nogensinde - har aldrig set saa mange stjerner, satellitter og stjerneskud. Naeste morgen stod vi op omkring klokken 6 for foerst at krydse floden, som normalt er helt udtoert, men i aar har det regnet saa meget, at vi maatte af med skoene og kravle over stroemfald i floden - vi maatte hjaelpe hinanden over med grene - specielt pigerne, hehe. Herefter vandrede vi op over bakker og dale for at se vilde kaenguruer og yes, vi fik i den grad set kaenguruer i den vilde natur samt vilde geder. Udsigten var ogsaa rigtig flot - vi glaeder os til snart at vise jer nogle billeder, det er svaert at beskrive. Udover kaenguruer var der store muligheder for at stoede paa slanger, herunder den berygtede brown snake, som slaar en voksen mand ihjel paa faa minutter, men den store forskel paa denne slange i forhold til mange af de andre derude er, at den ikke flygter, men derimod gaar til angreb - ekstrem agressiv. Saa derfor maatte vi hver morgen tjekke vores sko og toej for kryb og rulle soveposen sammen, saa der ikke kom ubudne sengekammerater til natten. Desuden maatte vi hver gang, vi bevaegde os udenfor lejren (ogsaa "toiletbesoeg") slaa med en kaep i jorden for at jage slangerne vaek.

Da omraadet jo foerhen var et sandt guldgravermekka, ville Thomas vise os, hvordan man graver efter guld. Rigtig sjovt, men vi blev dog ikke millionaerer af forsoeget, oev boev :)

Fredag middag blev vi dog ramt af, ja, ikke blot regnbyge, men en "truckload" af vand fra himlen. Det varede kun en halv time, men det ene af teltene, blev fuldstaendig oedelagt og maatte simpelthen smide det ud, saa vi kom bogstaveligtalt hinanden ved den sidste nat.
Den sidste morge vandrede Helle og de to opdagelsesrejsende (ja os selvfoelgelig) atter ud for at spotte flere dyr, men det blev ved kaenguruerne.

Lejren skulle pakkes og alt grejet skulle selvfoelgelig slaebes op til bilerne igen, ja koldt vand havde vaeret at foretraekke. Efter et par stop paa hjemvejen kom vi hjem til Helle og Asbjoern, hvor vi var saa heldige at kunne tilbringe natten, faa et meget tiltraengt BAD, toilet og en madras at sove paa.

Status er nu, at vi har sovet 6 forskellige steder, inden vi, i morgen tidlig klokken 7, flyver til Cairns i Nordaustralien.