Efter vores smag paa Melbournes natteliv, var det tid til at faa ordnet nogle praktiske ting, til turen rundt i Asien. Vi skulle naturligvis have fat i nogle malariapiller, og da vi havde faaet et hint om at det er meget billgere her end i DK, tog vi chancen og rejste hjemmefra uden pillerne. Loerdag morgen koerte Tony os ind til deres lokale laege, som skulle udskrive en recept inden vi kunne koebe pillerne paa apoteket. Normalt skal ikke-australske statsborgere betale 50 dollars for en konsultation, men denne laege kunne saette sig ind i vores situation, og forlangte intet - YES ;)
Pillerne kostede os kun ca. 125 kr hver (DK pris = 700 kr) - saa til interesserede: koeb jeres piller i udlandet, det betaler sig virkelig.
Loedag eftermiddag pakkede Tony, Nick og os samt Craig (Tonys ven) og hans soen, Chris bilen og koerte mod familiens beach house paa sydspidsen af staten Victoria. Det ligger nogle hundrede kilometer vaek, men for australiere er det intet.
Tiden i sommerhuset brugte vi paa at gaa ture langs vandet, se film, drikke oel og vin, grille noget kaenguru og faa en god snak om verdenssituationen - rigtig afslappende mandetur. Da vi maette og halvfordrukne lagde os til at sove loerdag aften, laa vi og lyttede til koalaernes grynten i traerene over huset.
Naeste dag havde de fire australske fyre bestemt sig for at introducere de dumme danskere for cricket, som kun spilles i lande som tilhoerer det gamle britiske imperium. Vi har foer set cricket i tv hernede, og havde indtil da opfattet det som ufattelig kedeligt. Men naar man foerst selv er en del af det og forstaar spillet, er det faktisk interessant og sjovt samt meget haardt og teknisk kraevende - saa vi mangler stadig en del oevelse. Heldigvis faar vi nok mulighed for dette i Indien.
Saa efter et par dage i ren australsk selskab, tog vi "hjemad" for at fejre jul ;)