Formaalet, med at flyve de ca. 2500 km fra Sydney til Cairns, var udover at opleve revet ogsaa at koere nordpaa til den australske regnskov. Fra Cairns koebte vi en guidet tur med en enkelt overnatning til Daintree Rainforest og Cape Tribulation. 

Fredag morgen blev vi hentet paa vores hostel af en lille firehjulstrukken van, som skulle tage os med nordpaa. Chauffoeren i vores van var fra foerste faerd utrolig veloplagt og frisk. Han fortalte allerede fra begyndelsen vidt og bredt om hele omraadet og dets krybdyr (han besad en imponerende viden). Fra Cairns drog vi nordpaa af Captain Cook Highway og denne tur er i sig selv en stor oplevelse, eftersom man koerer hoejt oppe langs kysten med en fantastisk udsigt over baade revet og regnskoven. Det var derfor ikke ligefrem en rute for folk med tendens til koeresyge - vel Maria og Linn?? ;)
Den registrerede og asfalterede CC Highway stopper stortset ved breden af Daintree River, hvor man herfra skal med Cabel Ferry til den anden side af floden, hvor den vilde regnskov begynder. Derefter har kun firehjulstrukne koeretoejer lov til at fortsaette.

Inden dette var vi dog paa lidt af en udflugt. Vores foerste stop var paa Daintree River, hvor vi fra en baad fik muligheden for at spotte krokodiller. Det skal dog siges, at dagen vi valgte var daarlig paa flere maader, da det var alt for varmt og vandstanden var naesten to meter over det almindelige, saa konditionerne var bestemt ikke optimale for at se saltvandkrokodiller (de kan i oevrigt blive op til 6 meter). MEN lidt heldig har man vel lov at vaere, eftersom vi paa ca. ti meters afstand fik set en "lille" saltvandskrokodille (den var dog alligevel ca. 3 meter) - skraemmende dyr.

Herefter gik turen laengere ind i regnskoven, hvor det naeste stop var midt inde i regnskoven, hvor vores chauffoer stod for en guidet "vandretur". Han fortalte mange spaendende ting om naturen og dens dyreliv.

Foerst paa eftermiddagen blev vi sat af paa vores hostel, som laa midt ude i rengskoven og standarden var utrolig god i forhold til, hvad vi har vaeret vant til - vi havde vores egen lille hytte, hvor vi blev vaekket om morgenen af papegoejesang og slanger paa taget. MEN uden mad og drikke dur helten ikke, saa vi fandt en lille lokal restaurant, som serverede "the australian plate", som bestaar af krokodille, emu og kaenguru. Dette kunne vi selvfoelgelig ikke staa for, saa vi bestilte hver en omgang. 
Resultatet var dog ikke helt som vi havde haabet paa, saa vi proever det nok igen og ser om vi har heldet med os naeste gang.
Resten af dagen blev brugt paa en noget laengere vandretur ud til Cape Tribulation, hvilket er kendt for at vaere det eneste sted i verden, hvor regnskoven moeder et koralrev samt det, at der er et utrolig flot udsigtspunkt fra Cape Tribulation ud over strandene og regnskoven.

Til aftensmad fulgte vi backpacker-livstilen, hvor vi koebte kopnudler (vi svoemmer jo ikke ligefrem i penge;)), men denne kom naesten i fare, da stroemmen gik og derfor ikke kunne koge noget vand til vores "elskede" nudler. Det er moerkt i regnskoven om aftenen, rigtig moerkt, og hvad goer man med to bange piger, som ikke toer bevaege sig ud af deres seng? Jo, man gaar af en lang og meget moerk grusvej fulgt med diverse spaendende dyr og lyde for at finde nogle, som kunne hjaelpe, eftersom der ikke var noget relaeg at finde i hytten. Det lykkedes dog at finde en aeldre mand paa et resort laengere nede, og bravo, han reddede vores aftensmad og sikkert to temmelig nervoese pigers humoer :)

Naeste dag var heller ikke uden dramatik, da vi efter morgenmaden gik ned til en garanteret "croc-free" flod for at faa os en afkoelende dukkert. Linn var dog saa uheldig paa vejen gennem skoven af vride om paa foden og hun kunne ikke gaa laengere. Nu var vi jo kommet ned til floden og vi skulle jo gerne op igen, og Anders ville jo gerne have Linn med, saa han maatte lege tarzan og hjaelpe hende op:) Maria ventede sammen med Linn ved en lille koebmand, mens vi gik tilbage for at hente fire mands bagage - noej det var tungt. Vi blev derefter hentet paa vores hostel og samlede pigerne op nogle kilometer henne af vejen.

Paa hjemturen stoppede vi foerste gang ved en frugtplantage, som lavede is ud af deres afgroeder - 42 forskellige smagsvarianter - meget specielt og spaendende (mmmm..)

Dernaest gik turen til Mosmann Gorge, som er en meget ren og temmelig koelig flod, der loeber gennem regnskoven. Her fik vi os forfriskende dukkert. Det sidste stop var Steve Irwins hjemby Port Douglas. Denne by er dog ikke kun kendt for "the crocodile hunter", men derimod Australiens svar paa Beverly Hills - meget eksklusiv men rigtig hyggelig by, hvor man fra stranden naesten kan dykke paa revet.
Her fik vi aftensmad og vendte senere tilbage til Cairns, hvor Anders tog med Linn paa skadestuen for at faa foden tjekket og det skal dog siges, at det ikke er saa slemt, som foerst antaget.

De sidste par dage i Cairns var ulidelig varme (temperaturer op til naesten 40 grader og en fugtighed paa over 90) og gik dermed med ren afslapning. Selve Cairns, som by, er ikke noget exceptionelt, men de har dog en rigtig laekker lagune, som stoeder op til havet, hvor man kan bade i de maaneder, hvor strandene er lukkede pga. krokodiller og stingers. Vi fik dog ogsaa lejlighed til at udforske Cairns natteliv og besoegte en pub samt Australiens stoerste hostel og natklub (kan huse op til 5000 backpackere).

Trods varmen goer vi, hvad vi kan for at komme i julestemning, og den sidste aften i Cairns lavede Linn og Maria risengroed med kanel og smoer til os - MUMS. Det blev indtaget ved poolen omgivet af palmer og fakler - underlig sammensaetning:)