Hej Alle.

Saa er vi kommet godt afsted og ikke mindst godt herover - og har nu faaet lidt tid i Quito til at skrive lidt paa bloggen. Denne gang er det Allan der skriver, da der nok er mere at skrive om naeste gang til Marianne ;-)

Efter en lidt lang rejse, og efterfoelgende jetlag (som faktisk har varet et par dage) ankom vi til Miami hen paa aftenen (midt natten dansk tid). Vi rendte forvildet rundt efter en bus som kunne tage os hen mod South Beach (vi havde jo ikke lige faaet os forberedt netop der - jeg mener, det er jo bare Miami ikke...). Til sidst blev det til en taxa i stedet - saa meget for den backpacker budget tur.

Vejret var helt kanon - 35 grader og solskin begge dage. Saa den stod bare paa afslapning og badning hele torsdag og det halve fredag inden vi skulle flyve til Quito i Ecuador hvor vi er nu. Det lyder maaske lidt for kedeligt til saadan en blog opdatering her - men den stod dog paa en rigtig spaendede indledning paa rejsen i Miami da vi midt paa dagen torsdag var ude og bade...

Vi var ude til lidt foer vi ikke kunne bunde, og lagde pludselig maerke til at hele stranden til hoejre for os (vandet ud for) var toemt for mennesker helt hen til os - og der var saadan set kun os, og en enkelt forvildet svoemmer lidt laengere ude, tilbage. Underligt taenker vi - men hoerer saa en pige stemme raabe "shark, shark" ud til os. Hvorefter vi vaagner op og begynder at kigge os om. Vi ser saa pludselig en haj svoemme forbi os kun 7-8 m fra hvor vi er - imellem os og svoemmeren. Den goer ingenting og svoemmer blot frem og tilbage og kigger lidt paa os - og kunne stille og roligt gaa ind paa stranden i sikkerhed. Derfra kan vi saa se at resten af de badende til venstre for os bliver kaldt op af livredderen. Dog kun for 10 minutters tid, da den saa er vaek igen. Nu skulle vi jo saa vaere smarte at sige at det selvfoelelig var en kaempe hvidhaj - det var det nu ikke. Den var kun ca. 1.5 meter stor. Saa helt saa farlig var den nu ikke. Men lidt spaending var der da :-)

Nu sidder vi saa paa hotellet i Quito og venter paa at skulle flyve til Galapagos imorgen - een af de helt store ting paa turen som vi ser meget frem til! :-)

Quito fortjener ikke saa mange kommentarer - en by lidt stoerre end Kbh. med en del fattige og ikke det vilde for turister. Udover en let hoejdesyge, som foeles som tommermaend (og det endda uden at have drukket - moeg ting! ;-). Det er dog allerede i bedring heldigvis (tager typisk op til en dag at vaenne sig til den lette hoejdesyge som vi begge har haft). Marianne har desvaerre haft det lidt skidt allerede inden, kombineret med lidt for meget sol i Miami. Saa hun er foerst ved at vaere klar til nye udfordringer nu her igen. Derudover var vi i dag udsat for et forsoeg paa trick tyveri i Quito, som heldigvis ikke lykkedes dem da jeg altid holder fast i mine vaerdier naar lidt for venlige personer kommer ilende til i en saa bizar situation som at vaere blevet klistret ind i paastaaet duelort bag paa..!.! Saa det eneste de fik ud af det var at vi maatte hjem og vaske toejet. Moeg tyve!

Som bonus info notits til bilentusiaster kan naevnes at Miami i sandhed er de riges legeplads - vi har aldrig set saa mange Hummere, Ferrarier og Porcher paa et sted. Der var naermest ikke andet der hvor vi var - altsaa South Beach, hos de rige og kendte ;-) En skarp kontrast til Quito og Ecuador kan vi kun sige!

Til naeste gang hvor vi nok har lidt mere i posen fra Galapagos om en god uges tid :-)

Ps. Vi ville have lagt billeder op nu - men det er ikke alting der virker som vi gerne vil have det til her i Quito, saa det maa i have til gode til naeste gang.

---

Ugens raad: Naar nogen kaster en klistret senneps lignende vaeske paa dig, midt inde i fattige Quito, saa hold fast i tasken.