Hej alle,

Saa er vi tilbage i Puno igen, efter en to dages tur med o hop rundt paa de forskellige oer paa Titicacasoen (herunder et stop paa en flydende o lavet af siv - hvor der rent faktisk lever mennesker paa!)..

Vi skulle efter "planen" allerede havde vaeret i Copacabana (Bolivia) nu, men vi maatte udskyde vores tur en dag da Marianne desvaerre blev lidt syg efter vi kom her til Puno for tre dage siden. Hun fik det bedre efter en dag paa hotellet og vi var afsted i forgaars og igaar - med en overnatning som et homestay hos en lokal familie. Desvaerre er hun blevet syg igen, og vi maatte aflyse vores bus til Bolivia her i morges, hvorfor jeg lige vil give en opdatering mens hun hviler sig. Hun er dog i bedring nu saa vi tror vi tager der ned i eftermiddag i stedet - hvor vi i Copacabana (lille by i sydspidsen af Titicacasoen, paa den Bolivianske side af graensen) vil slappe af et par dage mens vi finder ture til regnskoven og den store saltoerken som der er i det sydlige Bolivia.

Selve Titicacasoen har vaeret baade en rigtig flot oplevelse samt en lille skuffelse. En super oplevelse pga. den rigtig flotte natur og udsigt der er her - samt mere rolige tempo end Cusco. Men ogsaa lidt af en skuffelse fordi det efterhaanden er blevet saa turistet og opstillet det hele at man virkelig foeler sig som en hvid gringo turist der bare kommer vaeltende forbi. Hvilket bestemt ikke er noget for Marianne eller jeg...

Vi saa ellers lokalbefolkningen og hvordan de lever - hvilket er rigtig spaendende. Desvaerre ved man ikke laengere om de lever saadan fordi der kommer mange turister og ser paa dem eller de rent fakisk kaemper for at opretholde deres livsstil som de har haft i mange hundrede aar. Det er foerste gang maa sige jeg desvaerre virkelig kan se den enorme indflydelse turismen har paa et omraade, og ikke kan skelne hvad der holder hvad koerende - og det er nok det der har givet en lille folelse af skuffelse. Vi vil jo helst se det hele lidt mere fra afstand uden at blande sig for meget og faa den autentiske oplevele (maaske en anelse naivt i disse dage...?).

Selve Titicacasoen - og i saerhed de flydende oer Urus - er dog en ret sjov og speciel oplevelse og stadig et godt indblik i en meget specielle kultur, som startede i kolonitiden (1500 tallet) da de spanske qonquistadorer ankom til Peru og drog mange af lokalbefolkningen paa flugt fra slaveri og arbejde i de spanske erobreres miner og lignende steder hvor de havde brug for arbejdskraft til at stjaele de lokale vaerdier - en skaebne som ofte betod doden for de lokale slaver. I Puno reulterede det i at meget af lokalbefolkningen flygtede ud paa soeen, hvor de bosatte sig paa oer som de selv lavede af siv.! Og hvor de har boet lige siden. En virkelig fantastisk histore, som er ligesaa enestaaende i dag, selvom de nu lever mere af turister end af fiskeri o.lignende.

Vi smider nogle billeder op een af dagene naar vi kommer til en ordentlig omputer, saa kan i bedre se hvordan der ser ud.

Turen startede som sagt med et besoeg paa en af oerne i Urus oe gruppen (siv oerne) hvor de lokale viste os hvordan de laver oerne og hvor vi fik en lille historie lektion af guiden. Ganske hyggeligt, men super turistet efterhaanden som sagt.

Derefter sejlede vi til en "rigtig" o kaldet Amantani, hvor vores vaerts familie boed os velkommen og hvor vi tilbragte dagen hos dem. Her fik vi ogsaa aftensmad (vegetar, da de aabenbart ikke spiser koed der) samt deltog i en lille fiesta, arrangeret til aere for os. Marianne blev klaedt ud i alle mulige forskellige lag, efter de lokale skikke, og jeg fik en poncho paa. Saa var vi ligesom klaedt ud til fest og dans (meget rart at vaere en mand i det her tilfaelde - hvilket i kan se paa billederne naar de kommer op...;-). Det var nu rigtig hyggeligt, og vi fik da danset en del med de lokale og de andre turister.

Dagen efter sejlede vi til en tredje o (som jeg har glemt navnet paa). Her saa vi den lokale tradition som er ret usaedvanlig! Her gaar maendene nemlig rundt og strikker hele tiden - her er det dem som laver toejet. Underlig skik... ;-) Udover de skal lave toejet, saa kan man ogsaa se om de er single ved hvilken type hat de gaar med - hvilket jo er ret smart for saa gaar kvinderne da ikke galt i byen. Igen var det efterhaanden lidt turistet - men saadan skal det jo nok vaere.

Vi sluttede turen af med at gaa ud og faa et par oel med en amerikaner vi havde moedt paa turen. Faktisk foerste gang paa turen vi har "vaeret i byen" - saa det var ogsaa rart at skaje idt ud i det ellers lidt pakkede program ;-)

Alt i alt er Titicacasoen nok noget man skal se naar man er her - men man skal ogsaa vaere forberedt paa at det er temmelig turistet. Er man ligeglad med det, saa er det faktisk ganske sjovt at se de meget anderledes skikke og levemaader som der er her omkring.

Vi skal nok ogsaa lige vaenne os til at vi ikke laengere er ude mellem bjergene hvor der naermest kun er os og de lokale - der kan man trods alt ikke rende rundt hele tiden - selvom vi nok gerne ville ;-)

Ja naeste stop er som sagt Bolivia hvor vi prover at faa set lidt regnskov samt den store saltoerken - begge ting noget som vi glaeder os rigtig meget til! Saa i hoerer nok fra os engang derefter naar vi er paa vej mod Chile.

---

Ugens tanke/betragtning:

Vi har efterhaanden spist mange forskelige steder og i flere lande. Men noget vi virkelig har lagt maerke til (ogsaa jf. min turisme kommentar ovenfor) er hvordan at priserne varierer utrolig meget i forhold til om det er "turist stederne" eller de lokales spisesteder man gaar. F.eks. spiste vi pizza ved torvet i Cusco (efter trekket hvor vi skulle flotte os), hvor vi betalte det der svarer til 50 dkr. for een pizza. Hvilket er meget dyrt i Peru! Dagen efter var vi i Puno og spiste paa en af de lokale spisesteder - her betalte vi 13 dkr. for to menuer inklusiv cola - og 2 kr. i drikkepenge til en dreng som jublede af lykke. I sandhed noget af en forskel - hvilket ogsaa har resulteret i vi nu har besluttet kun at gaa de steder fremover - og maden er faktisk ganske glimrende de steder.

Koekkenet som saadan er ikke det allerbedste i Ecuador og Peu, men vi kan nu godt lide maden. Man faar faktisk lidt af det samme i de to lande, hvor man altid starter med en suppe til aftensmad (hvilket de faktisk er utrolig gode til at lave - det er nok det de laver bedst). Derefter faar man typisk ris eller pasta og kylling eller lignende. Nogle gange faar man ogsaa tortilla (aeggekage) til hovedret, hvilket jeg som regel bliver temmelig glad for naar det er ;-). Til sidst faar man te som en slags dessert. De drikker aldrig under maden, hvilket vi jo synes er lidt underligt, saa vi faar som regel vand eller cola til.

Naa ja, det var lidt om alting og ingenting... :-)

Det gaar stadig fint - paa trods af lidt sygdom som jo tit hoerer sig til naar man rejser. Hav det godt derhjemme. Til vi ses igen...