danskDansk | choose language

Gratis Rejsedagbog

 

 
sydamerika09 » Beretninger » Rurrenabaque, jungle og pampas

Rurrenabaque, jungle og pampas

Vi byder velkommen til en festbanket af dyreliv; hvor i er inviteret sammen med flere prominente gaester. Som eksempel paa nogle af de gaester som besoeger os i denne udgave kan naevnes: hvide og sorte kaymans (alligator), aber (broeleaber, egernaber, kapuciner aber), kapivara (en mellemting mellem et forvokset marsvin og en gris), jungle pigs (vilde grise i junglen) og ikke mindst lyserode floddelfiner. Velkommen til et sandt festtraktement af oplevelser...

Vi er nu tilbage i La Paz, efter 5 rigtig fede dage i junglen i Bolivia i noget der hedder Madidi nationalpark. Vi var tre dage i junglen og 2 dage paa den saakaldte Pampas (savanne). Begge dele var helt fantastisk, og fik os igen helt op at flyve med nogle rigtig fede oplevelser, hvor vi saa stort set alt der var at se i disse omraader. Vi valgte at tage ud i junglen i Bolivia i stedet for Peru, for at faa en lidt anden oplevelse end de fleste turister faar. Og vi maa indroemme - vi blev bestemt ikke skuffet over det valg!

Efter vi ankom til La Paz for en uges tid siden, skyndte vi os hen og booke en jungletur hos en af de anbefalede touroperators. Vi fik plads paa flyet til Rurenabaque, som ligger lige ved indgangen til nationalparken, allerede morgenen efter, saa vi sparede lidt tid der. Man kan vaelge mellem at koere i bus (lokal bus) i 16-20 timer for at komme der op - eller flyve med et lille 20 personers fly paa kun 35 minutter. Vi valgte det sidste selvom det var noget dyrere - mest fordi vi jo ikke har saa meget tid tilbage til det program vi gerne vil naa inden vi tager til Florida.

Efter en "levende" flyvetur ankom vi til Rurrenabaque, hvor vi steg ud kun 110 m.o.h og ud til 35 grader, hoej fugtighed og solskin. I sandhed noget af en forandring fra La Paz (som jo ligger i 4 kms hoejde), samt de foregaaende dage ved Titicaca soen. Saa hurtigt over i shorts og korte aermer og saa var vi ellers klar til 3 dage i junglen :-) Vi sejlede ca. 2 timer ud til vores lodge som ligger inde i nationalparken, herfra kunne vi gaa ind i junglen via smaa stisystemer og nyde de mange forskellige lyde og snuse den magiske kraft ind, som altsaa bare er over saadan en jungle. Vi gik 3-4 timer og saa lidt forskellige fugle og nogle jungle pigs (vilde grise). Men det bedste var bare at indsnuse de forskellige dufte, og foelge spaendt med i de tusindvis af lyde der eksisterer i den maegtige amazon jungle. Maa indroemme den efterlader mine tidligere jungle besoeg i Thailand noget tilbage - for der er bare saa ekstremt meget liv i amazon junglen at det overstiger enhver fantasi.

Om aftenen blev der serveret god mad i lodgen, med en kort evaluering af dagens oplevelser og overblik over hvad vi saa. Og her er det virkelig geniale ved Bolivias jungle - deres mad! Det var uden tvivl den suveraent bedste kulinariske oplevelse vi har haft i de omkring 5 uger vi har rejst. Sikke en kok vi havde faaet med - saa det skulle selvfoelgelig nydes i fulde drag da vi ogsaa havde lodgen helt for os selv uden andre turister. Lige noget for os :-)

Dag 2 stod paa endnu en gaatur om formiddagen, efterfulgt af lidt fiskeri (desvaerre uden fangst udover det guiden halede ind - hmm), samt et forfriskende bad i floden. Vi havde dog kort forinden set et par smaa Kaymans svomme omkring i en naerliggende lagune - hvorfor deres mor sikkert var et sted omkring - saa det blev ikke til mere end et kort dyp for Mariannes vedkommende.

Desvaerre regnede det om natten her, og det meste af formiddagen paa dag 3, hvilket gjorde det svaert at se og hoere de forskellige dyr paa vores jungle trek den dag. Men det var ogsaa ok - vi havde faaet det vi kom efter.

Da vi saa kom tilbage til Rurrenabaque, var det meningen at vi, efter planan, skulle flyve hjem med det sidste fly der gik til La Paz kl. 18. Men guiden havde solgt os ideen om at se Pampas (savannen), da der her var meget stor sandsynlighed for at se dyr, da de jo ikke kunne gemme sig saa godt bag traerne som i junglen. Vi fik efter en del koordination paa engelsk og spansk flyttet vores efterfoelgende tur til Salar de Uyuni og vi kunne tage to dage ud og see Pampasen. Igen lidt ekstra til budgettet - men maa sige vi ikke har fortrudt den beslutning et sekund!

Pampasen var i den grad levende af dyreliv (som i kan se paa billederne), og vi fik allerede 10 min efter ankomsten set Kaymans og lyseroede floddelfiner - en super oplevelse.

Vi brugte formiddagen den foerste dag i en jeep ud til lodgen, og ellers om eftermiddagen i en flodbaad hvor vi sejlede ned af floden - forbi hundredvis af Kaymans (den er god nok), og mange kapivaraer og hundredvis af forskellige fugle. Vi fik ogsaa set broleaber og smaa egernaber - saa vi var virkelig hoejt oppe at flyve efter den dag. Om aftenen - igen over en super aftensmad - fortaeller guiden saa at vi dagen efter masske kunne komme til at svoemme med lyseroede delfiner - hvis vi var heldige vel at maerke. Saa kan det nok vaere humoeret steg endnu en tak i vejret. Derudover var det muligt at se de store sorte Kaymans (op til 7 meter lange), naar vi kom endnu laengere ned af floden. Vi kunne naesten ikke vente.

Dag 2 var helt perfekt, med hoejt solskin og en stille brise saa det var til at holde ud - hvilket skubbede forventningerne en tand op allerede her. Men vi blev bestemt ikke skuffet. Efter en time havde vi allerede set delfiner og en enkelt sort Kayman paa omkring 3 meter (de andre hvide som vi havde set i hundredvis af bliver mellem 2-3 meter, og spiser mest fisk. De er altsaa ikke farlige for mennesker - normalt). Efter yderligere en times sejlads havde vi set en 4-5 stykker mere af de (farlige) sorte kaymans - en enkelt op til 6 meter fortalte guiden. Super spaendende :-)

Saa stopper guiden pludselig i en slags lagune, og spoerger om vi har lyst til at svoemme med delfiner. Vi taenker os om lidt, da vi jo lige har passeret et monster af en Kayman og jo naturligt nok er lidt betaenkelige her ved og nok ikke har saa meget lyst til at hoppe i det plumrede vand hvor man kan se 10 cm. frem for sig... Vi skifter dog hurtigt mening, da der pludselig dukker 5-6 delfiner op lige omkring os, og jeg (Allan) skynder mig at hoppe i vandet. Virkelig en super fed oplevelse som staar som en af de helt store i min bog! :-)

De er naturligvis ikke tamme eller traenede, saa jeg kan ikke roere dem - men de kom helt taet paa saa jeg kun var faa centimeter fra at kunne raekke ud efter dem. Virkelig fascinerende dyr som man kun kan elske for deres nysgerrighed og lyst til at lege..!

Efter jeg kom op valgte guiden saa at fortaelle at der ogsaa var piratfisk heromkring, men de ikke gjorde noget saa laenge man ikke havde et aabent saar som tiltrak dem. Oeh tak for den information - nu... Det hjalp heller ikke paa Mariannes lyst til at hoppe i - men hun fik sig selv overtalt, da hun kunne se at delfinerne legede lige foran os. Saa hun hoppede ogsaa i og vi fik vores "bubber 7" billede med hende og delfinerne ogsaa. Igen en lille sejr paa oplevelses/overvindelse af graenser kontoen.

Alt i alt en fantastisk tur som vi kun kan anbefale! Vi bookede hos noget der hedder Bala Tours, som var en af de bedste og som ogsaa faar vores anbefalinger her fra hvis andre skal afsted!

Vi sidder som sagt nu i La Paz og skal have dagen til at gaa inden vi tager med natbus til Uyuni, for derefter at have 3 dage i en jeep hvor vi koerer igennem den store saltoerken Salar de Uyuni - sluttende i San Pedro de Atacama i Chile for lidt afslapning (og hvem ved - maaske lidt sand boarding - surfing ned af sandhoejene i oerkenen! :-)

---
Ugens betragtning:
Foerst at flyve fra 4.000 m.o.h. i La Paz til 110 m.o.h. i Rurrenabaque - og derefter tilbage igen - kan maerkes i kroppen. Vi maerker igen hoejden her i La Paz, selvom vi lige har haft 3 uger i stort samme hoejde rundt paa trek samt i Cuzco og Puno. Saa det koster lige en dag med "tommermaend" lignende symptomer. Det kunne vi selvfolgelig godt have taenkt paa da vi planlagde turen... ;-)

Beretnings info

Billeder

  • Paa vej til La Paz fra Cocabana, skal vores bus lige sejles over vandet! :-)

  • Landongsbanen i Rurenabaque

  • Paa vej ind i junglen

  • Vores lodge - saa bliver det ikke bedre. Havde godt nok forsvoret mig mod flere jungle ture efter den sidste i Thailand - men med den her akomodation kan man jo ikke klage ;-)

  • Der slappes af inden frokosten

  • Leopard spor - vi saa den desvaerre ikke.

  • Walking tree. Den kan gaa op til 1-2 m om aaret. Nogle der sagde ringenes herre? :-)

  • Der nydes en (velfortjent?) kold oel paa verandaen inden aftensmaden

  • Turister maa jo ikke blive vaade - saa vi blev fragtet over denne 20 cm. dybe lagune (vandpyt)

  • Kaempe trae - er svaert at se storrelsen paa dette billede desvaerre, men de er altsaa enorme!

  • Papegojer/Ara (macoves). De bor i huler i klippe vaeggen.

  • Close up - fra toppen af klippen

  • Udsigten nydes

  • Postkort billede

  • Der fiskes

  • Familie med piratfisk - saa taenderne skal lige beskues. Den smagte glimrende!. Jungle tur slut.

  • Elektrikerne er ojensynligt noget bedre her i Bolivia end i Dk (dem som jeg kender i dk i hvertfald ;-)

  • Frokost med guide i vores Pampas lodge

  • Vores foerste delfin sighting

  • Nogen der sagde Bubber og BS ;-)

  • Hvid Kayman - ca. 2 m (lille dille)

  • Kapivaraer

  • Bubber 2 :-)

  • Hehe ja de skal jo ogsaa formere sig...

  • Kan det blive bedre :-)

  • Fugl (kan ikke huske hvilken - vi saa hundredvis!)

  • Nu kommer jeg...

  • Broele abe

  • Solnedgang over Pampasen

  • Egern aber! :-)

  • Nogle af dem hoppede helt ned til os paa baaden - god underholdning

  • Bubber 3

  • Stor sort Kayman (ca. 4-6 m.)

  • Saa skal der bades med delfiner! (og kaymans og piratfisk ;-)

  • Den lokale livredder holdte oeje mens vi fik os en svommetur...

  • Marianne kom ogsaa i - efter lidt selvovertalelse - pga. den sorte Kayman 50 m fra os, nu pludselig var forsvundet...

  • Turist bubber 4

  • Det klassiske billede - vi har det stadig godt :-)

  • Flod skildpadder som slikker sol

  • Lyserodt trae - hmm...